Archives par mot-clé : Det Syke Barn

L’ENFANT MOURANT – Poème de HANS CHRISTIAN ANDERSEN – Det døende Barn

Denmark- Danemark – Danmark
arbejde Hans Christian Andersen
Œuvre de Hans Christian Andersen
Det døende Barn
L’Enfant Mourant
Poème de Hans Christian Andersen
Hans Christian Andersen silhouette 3

Traduction – Texte Bilingue
Hans Christian Andersen Poésie Poesi
LITTERATURE DANOISE POESIE DANOISE
dansk litteratur dansk poesi danske digte

 

Andersen Hans Christian Andersen Oeuvre Arbejde Artgitato 2

Hans Christian Andersen
1805 – 1875
Hans_Christian_Andersen_Signature_svg

Traduction Jacky Lavauzelle

Det døende Barn
L’Enfant mourant

Arbejde                                        Hans Christian Andersen
Œuvre de Hans Christian Andersen

Det døende Barn L'Enfant mourant poème de Hans Christian Andersen Artgitato Munch_Det_Syke_Barn_1885-86

Edvard Munch
Det Syke Barn
L’Enfant malade
Nasjonalmuseet
1885-86

Poème de Hans Christian Andersen

**

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Mère, je suis fatigué, maintenant je veux dormir,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Laisse-moi sommeiller sur ton cœur ;
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Ne pleure pas, n’aie pas peur,
Thi din Taare brænder paa min Kind.
Tes larmes brûlent sur ma joue.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Voici la froid et la tempête menace,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Mais dans mon rêve, il fait si beau,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Et  je vois l’ange illuminé,
Naar jeg har det trætte Øie lukt.
Quand mes yeux fatigués se ferment.

*

Moder, seer Du Englen ved min Side?
Mère, ne vois-tu pas l’ange à mes côtés ?
Hører Du den deilige Musik?
Entends-tu cette délicieuse musique ?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Regarde les deux belles ailes blanches,
Dem han sikkert af vor Herre fik;
Que notre Seigneur a dû faire ;
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Du vert, de l’or et du rouge dansent devant mes yeux,
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Voilà des fleurs que l’ange disperse !
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Aurais-je des ailes dès maintenant,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?
Ou, Mère, les aurais-je à ma mort ?

*

Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Pourquoi serres-tu mes mains ?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Pourquoi ces soupirs sur ma joue ?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Elle est humide, et pourtant le feu brûle,
Moder, jeg vil altid være din!
Mère, je serai toujours à toi !
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Mais il ne faut plus soupirer,
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
Tu pleures et je pleure avec toi.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke –
Oh, je suis si fatigué ! – je dois fermer les yeux –
 — Moder — see! nu kysser Englen mig!
– Mère – regarde ! maintenant c’est l’ange qui m’embrasse !

**************

Poème de Hans Christian Andersen